MY CARS
1978 Chevrolet El Camino Standard
(Cubic is God)
D. 11. juli 1998 købte jeg min Chevrolet El Camino af en privat sælger i
Fjellerup på Djursland. Bilen var rød, ikke kun i lakken, men også af
rust. Her ses den på min gade efter hjemkomsten:
On July 11. 1998 I bought my Chevrolet El Camino from a private seller
in Fjellerup, Djursland. The car was red, and it was not only the
paintwork, that was red, but it was very rusty, too. Here you see it in my
street after homecomming:
earl-dk
11.07.1998
11.07.1998
Der skulle ske noget, inden bilen skulle til syn omkring årsskiftet
1999/2000. Jeg brugte en del tid på at finde de dele, der skulle udskiftes,
for El Camino´en var min første amerikanerbil, og jeg havde ikke noget
netværk at trække på. D. 23. juni 1999 kørte jeg til Göteborg for at hente
2 bagskærme, 2 døre og 1 motorhjelm, der netop den dag ankom i en
container fra USA. Her er et billede fra afhentningen hos US Parts i
Göteborg:
Something had to happen, before the car could take its MOTtest at the
turn of the year 1999/2000. I spend a good deal of time finding the parts
that had to be replaced, because this El Camino was my first classic
american, and I did not have any network to draw on. On June 23. 1999
I went to US Parts, Gotemburg, Sweden to pick up a shipment of spare
parts, just arrived from USA in a container. The pic is from the pick up
in Gotemburg:
23.06.1999
Jeg købte 2 spritnye forskærme af USA Autodele i Odense. De nye
skærme bliver fremstillet i Taiwan. Her står Chevrolets gamle
pladeforme, som taiwaneserne har købt. D. 27. november kom bilen
hjem fra det værksted i Herning, hvor delene blev udskiftet.
I bought new parts from USA Auto Parts in Odense, too. On November
27. 1999 I got the car home from a garage in nearby Herning, where the
parts were shifted.
27.11.1999
Nye fælge og dæk skulle der også til, for bilen kunne ikke synes med de
brede fælge, som den havde, da jeg købte den. Nu var der ikke meget
rødt tilbage på bilen, hverken lak eller rust.
New rims and tyres had to be fit, because the old ones were to broad to
make the MOTtest. At this time, there was not much red left on the car,
not paintwork nor rust.
27.11.1999
Den garage, bilen er fotograferet udenfor, nedbrændte sammen med 6
andre kort tid efter, at jeg var flyttet til en større garage. Så der var jeg
godt nok heldig.
The garage on the pic above burned down, as did the 6 others, a short
time after I had got a new, bigger garage. Lucky me.
Nu var bilen klar til lakering. Det foregik i malekabinen hos J. Chr.
Koldkur i Fårbæk. Her bliver alle vognmandens egne lastbiler lakerede.
El Camino betyder lille lastbil på spansk, så det var da et meget passende
sted. Her ses bilen ved ankomsten til Fårbæk:
Now the car was ready for the paintwork. It was painted at J. Chr.
Koldkur, a haulage contractor business. Quite suitable, as El Camino is
spanish for 'little truck'. The pic was taken at the arrival at J. Chr.
Koldkur in Faarbaek:
12.12.1999. "Ih, hvor vi gungrer", sagde musen til elefanten, da de sammen gik over broen
('Wouw, we are rumbling', said the mouse to the elephant, as they walked over the bridge
together).
D. 25. januar 2000 var absolut sidste frist for syn. Jeg havde fået synet
udskudt i 14 dage, fordi bilen ikke var kommet hjem fra maleren; nu
kunne jeg ikke få forlænget fristen, og der var optræk til panik. Men
præcist på dagen kunne jeg hente El Camino Amarillo (den lille gule
lastbil) hjem.
January 25. 2000 was the absolute deadline for the MOTtest. I had the
MOTtest postponed for a fortnight, because the car´s paintwork wasn´t
finished in time; but now was the last chance, and I was ready to panic.
But exactly on the day, I got El Camino Amarillo (the little yellow truck)
home.
25.01.2000
Der var dog stadigvæk et par hængepartier, inden jeg var tilfreds med
resultatet; men Rom blev jo ikke bygget på en dag, og pengene rakte
ikke til mere i første omgang. Så der gik lidt over 3 år, inden de sidste
detaljer faldt på plads. D. 12. april 2003 kørte jeg over til Trimo på
Solrødgård for at hente en bagkofanger. Da den var monteret irriterede
det mig, at bagklappen nu ikke levede op til resten af bilens standard.
Derfor gik turen d. 18. maj 2003 igen til Solrødgård, hvor jeg havde
bestilt en bagklap. Her er bilen fotograferet med ny kofanger, men inden
den nye bagklap blev monteret:
It passed the test , but there were still a couple of unfinished pieces of
business, before I was satisfied with the result. Well, Rome wasn´t built
in one day, and I was short of money now. So 3 years passed, before the
last details fell into place. On April 12. 2003 I went to
Trimo,Solroedgaard, to pick up a rear bumper. When it was mounted, I
was irritated, that the tailgate didn´t live up to the standard of the rest of
the car. So on May 18. 2003 I visited Trimo again to pick up the tailgate,
I had ordered. In the pic below the rear bumper is in place, but the new
tailgate is not in place yet.
13.06.2003
Bagklappen skulle til maleren, inden den kunne monteres, og der gik ret
lang tid, inden den til sidst kom på sin rette plads. På de næste billede,
der er taget d. 12. august 2005 er den endelig monteret:
The tailgate had to be painted, before it could be mounted, and a long
time passed, before this last detail was in place. But on August 12. 2005,
the tailgate was mounted:
Her holder El Camino´en på Chevrolet Ave i Sunds.
(Here the El Camino is parked on Chevrolet Ave in Sunds)
El Camino Amarillo. Gadens pryd.
(El Camino Amarillo. the ornament of the street)
Højrøvet og med brede sutter.
(Og jo, det er størrelsen, det kommer an på).
(Snooty and with broad slippers)
(And yes, size matters)
Frontpladen, taget og ladet er nu de eneste pladedele, der ikke er
udskiftet siden jeg købte bilen i 1998.
The front plate, the roof and the truck body are now the only plates that
are not replaced, since I bought the car in 1998.
I have been driving the El Camino al year round, since I bought it in July 1998. The reason is quite
simple: It was my only car. It has been very expencive every time, it has had the MOTtest, because
american steel and wet danish winter weather with tons upon tons of salt on the roads is a bad
cocktail. In 2003, when it was 25 years old, it became possible to insure it as a classic vehicle on the
condition, that I had another car, that was insured under normal conditions. In August 2005 I was
lucky to find a Volvo 142 in an internet auction. I bid on it - and won the auction. Now I was able to
insure the El Camino as a classic vehicle, and best of all: The El Camino doesn´t drive in the winter
anymore. It stands still for 4 months during the danish winter, from November 15. to March 15. I
hope to save money, when it is prepared for the MOTtest, so that I can affort to pay the insurance and
the vehicle excise duty for the Volvo. If that doesn´t hold good, Hell is loose, because as a person, who
has taken early retirement, I haven´t got much money to play around with.
The El Camino is insured as a classic vehicle by Veteranforsikring Danmark, which is a niche section
under Thisted Forsikring g/s. Veteranforsikring Danmark is specialized in insuring classic and vintage
vehicles.
The Volvo was registered first time on June 12. 1972. On June 12. 2007 I have re-registered the car as
a vintage vehicle, which means, that the vehicle excise duty is lowered to 1/4 of the normal. I have kept
the insurance conditions unchanged, because I have to buy a third car, if I want to insure the Volvo as
a vintage vehicle.
Apart from the two cars I also have a 1975 Zündapp KS 50. When mopeds are 25 years old, they can
be insured as vintage mopeds. A vintage moped insurance costs about half the prize of a normal
moped insurance, if you are a member of a vintage moped club. I´m a member of
Veteranknallertklubben Aktiv, which is a club for people, who live in Mid Jutland.
The Volvo was later replaced by a 1989 Toyota Corolla, then a 1994 Alfa Romeo 33 Imola, then a 1995
Alfa Romeo 146, then a 1998 Peugeot 306 XS 2.0, then with a 1996 Volvo S40 1.8, and latest with a
1989 Mercedes-Benz W201 190E 2.0 Aut. Cat.
Fra jeg købte El Camino´en i juli 1998 har jeg kørt i den hele året, af den simple grund, at den var
min eneste bil. Det har været en særdeles dyr fornøjelse, hver gang den skulle synes, for amerikansk
stål og fugtig dansk vintervejr og tons og atter tons af salt på vejene er en dårlig cocktail. I 2003 var
den 25 år gammel og så kunne den forsikres som klassisk køretøj, dog på den betingelse, at jeg havde
endnu en bil, der var forsikret på almindelige vilkår. I august 2005 faldt jeg så på QXL over en Volvo
142, som jeg bød på - og vandt auktionen. Nu kunne jeg tegne en klassisk køretøj forsikring på El
Camino´en, en kaskoforsikring med en årlig præmie på ca. 1.350 kr., og en lovpligtig
ansvarsforsikring på Volvo´en til ca. 3.000 kr. årligt. Og det bedste af det hele er, at El Camino´en
ikke kører om vinteren mere. Nu håber jeg så, at de penge, der går til forsikring og vægtafgift på
Volvo´en, kommer tilbage i form af besparelser på drift og vedligeholdelse af El Camino´en. Holder
det ikke stik, er Helvede løs, for som førtidspensionist er der ikke noget at rutte med.
El Camino´en er forsikret som klassisk køretøj hos Veteranforsikring Danmark, der er en
nicheafdeling under Thisted Forsikring g/s. Veteranforsikring Danmark er specialiseret i forsikring af
klassiske køretøjer og veterankøretøjer.
Volvo´en blev indregistreret første gang den 12.6.1972. Den 12.6.2007 har jeg omregistreret den til
veteranbil, hvilket indebærer at vægtafgiften falder til 1/4, fra 3760 kr./år til 940 kr. /år.
Forsikringsmæssigt bibeholder jeg den almindelige ansvarsforsikring på den, for hvis jeg vil forsikre
den som veterankøretøj, kræver det, at jeg skal have en tredie bil, der er forsikret på normale
betingelser.
Ud over de to biler, har jeg også en Zündapp KS 50 fra 1975. Når knallerter er 25 år gamle, kan de
forsikres som veteranknallerter. Min Zündapp er forsikret ved Aros Forsikring, hvor jeg også har
forsikret Volvo´en. En veteranknallertforsikring koster ca. halvdelen af, hvad en almindelig lovpligtig
ansvarsforsikring på en knallert koster, altså mellem 300 og 375 kr./år, afhængig af, om man er
medlem af en veteranknallertklub eller ej. Jeg er medlem af Veteranknallertklubben Aktiv, der er
hjemmehørende i det midtjyske.
Volvoen er senere blevet skiftet ud, først med en 1989 Toyota Corolla, derefter med en 1994 Alfa
Romeo 33 Imola og derefter en 1995 Alfa Romeo 146, derefter en 1998 Peugeot 306 XS 2.0, derefter en
1996 Volvo S40 1.8 og sidst en 1989 Mercedes-Benz W201 190E 2.0 Aut. Cat.
The 1972 Volvo 142
The 1989 Toyota Corolla 1.3 XL
The 1994 Alfa Romeo 33 Imola
1.4 i.e. Boxer
The 1995 Alfa Romeo 146 1.6 i.e. Boxer
The 1998 Peugeot 306 XS 2.0 i.e. SW
The 1996 Volvo S40 1.8
The 1989 Mercedes-Benz W201
190E 2.0 Aut. Cat.
