earl-dk

Hobbypiber (Sorry, no english version) Fra klods til pibe i ord og billeder. I flere år har jeg gået og leget med tanken om at lave mine egne piber. Hvor svært kan det være? Tja, det sværeste viste sig faktisk at være at tage mig sammen til at komme i gang. Og da jeg endelig gik på nettet og fik købt en hobbypibe, der er en bruyereklods, hvor tobakskammer og røgkanal er udboret og klodsen forsynet med mundstykke, viste det sig, at sælgeren sendte mig en plateauklods. Jeg nænnede godt nok ikke at udsætte denne prima bruyereklods for mit første forsøg som pibemager, dertil var tiltroen til mine evner for lille. Måske skulle jeg lige fortælle lidt om bruyere og de kvaliteter, klodser og færdige piber inddeles i. Bruyere er roden af en lyngbusk, Erica arborea, der vokser i landene rundt om Middelhavet. Busken udvikler en rodklump, der er rundagtig. Busken skal være ret gammel, alt efter levested mellem 30 og 80 år, inden roden kan bruges til pibefremstilling. Klumpen skæres op i blokke (plateau og ebauchons). Blokkene koges for at fjerne træsmagen og skal derefter tørre i flere år. Blokkene inddeles i kvaliteter efter, hvor perfekte de er. Ekstra (ell. Primo) er kvalitetsbetegnelsen for en blok, der er uden huller og urenheder. Collectors Quality hedder kvaliteten, når blokken udelukkende har radiale årer. Plateau er fra det yderste lag af roden. Rodens knudrede overflade bevares ved udskæringen. Plateau regnes for den bedste kvalitet og bruges fortrinsvis til fremstilling af Freehands og Straight Grains. Ebauchons er fra rodens inderste lag (kernetræ). Ebauchons deles også op i kvaliteter og bruges fortrinsvis til maskinfremstillede piber. Kvalitetsopdelingerne siger ikke ret meget om de færdige pibers rygekvalitet. Det er udelukkende en æstetisk opdeling.

Erica arborea                                                                                                    Bruyere

De færdige piber deles igen op i kvaliteter alt efter deres åretegning. Også her er kvaliteterne æstetisk bestemte. Der er mange kvaliteter at holde styr på, for den enkelte pibe kan bestå af en blanding af flere kvaliteter. Hovedopdelingen ser sådan ud: 1. Full Straight Grain - På en sådan pibe løber årerne i fine lodrette linier langs hoved og hals, og årerne ses på pibehovedets overkant som fine små prikker, kaldet fugleøjne (Birds eyes). 2. Straight Grain - En sådan pibe har lodrette åretegninger på hovedet, men ikke halsen. 3. Flame Grain - En sådan pibe har, som navnet antyder, en jævn, flammet åretegning over hele hovedet. 4. Cross Grain - En sådan pibe har en lidt uregelmæssig åretegning, der løber på skrå af hovedet. 5. Mixed Grain - En sådan pibe har et hoved med en symmetrisk, men blandet åretegning. 6. Birds Eye - En sådan pibe har to åremønstre. På for og bagside trækker årerne vandrette linier og på pibehovedets ydersider danner årerne små runde cirkler – fugleøjne. 7. Birds Nest - En sådan pibe har cirkelformede åretegninger af lidt større omkreds end fugleøjnene på to sider og uregelmæssige lodrette årer på de to andre sider. 8. Øvrige - piber med kun lidt åretegning af uregelmæssig karakter .

Full straight grain Tilbage til hobbypiben:

Hobbypibe, som den ser ud, når man køber den. Den her viste er den plateau, jeg endnu ikke nænner at gå i gang med. En dag faldt jeg over en hobbypibe på QXL. Det var en ebauchon, og altså lige, hvad jeg søgte. Der var ingen, der havde budt på klodsen, så jeg lagde minimumbudet ind på den - og vandt auktionen. Nu havde jeg en hobbypibe til nogle få kroner, som jeg kunne øve mig på. Så var det bare at komme igang. Earl 1 Poker. Jeg besluttede mig for, at min første pibe skulle være en poker. Efter at have savet klodsen til, grovslebet den på slibemaskine og filet den til, så piben sådan ud:

Næste arbejdsproces er at slibe piben med sandpapir, først med finhed 80, hvorved man giver piben sin endelige form, så med 120, og til sidst med 200. Mundstykket slibes ligeledes med sandpapir med finhed 200. Nu ser piben sådan ud:

Nu forestår det mest tidskrævende arbejde. Piben skal slibes med smergellærred med finhed 500, indtil den er silkeagtig glat. Også mundstykket slibes nu med smergellærred. Når man er tilfreds med resultatet skal piben overfladebehandles. Man kan vælge at lakere piben, men min erfaring som pibesamler har lært mig, at lakerede piber skal slibes ned og omlakeres, når de er blevet brugt flittigt i nogle år. Derfor sværger jeg til oliebehandlede piber. Oliebehandling er også en enklere proces end lakering. Man kan nemlig bruge almindelig madolie, f.eks. rapsolie, til behandlingen, så man kan være sikker på, at man ikke påfører piben sundhedsskadelige stoffer. Efter slibning med smergellærred og oliebehandling er piben næsten færdig.

Sidste proces inden piben kan tages i brug, er slibning af tobakskammeret og påføring af en tilrygningsmasse, der skal forhindre gennembrænding af pibehovedet og at røgen kommer til at smage af træ. Den bedste tilrygningsmasse er en tynd pasta, som man selv fremstiller af vandglas, der størkner, når det kommer i forbindelse med luft, og aktivt kul i pulverform, der er brændhæmmende. Vandglas forsegler porøse overflader. Her ses den færdige pibe, som jeg har givet navnet Earl 1 Poker.

Andre hobbypiber, jeg har lavet: